Nordsøen kalder
Det er blevet tid til, ikke bare at kaste fortøjningerne fra kaj men, at kaste fortøjningerne fra Danmark. Vi er kommet til Thyborøn, og er klar til at stævne ud på den frygtede Nordsø. Frygtet fordi vestenvinden ofte hærger og bølgerne kan være høje og udfordrende. Men vi er tålmodige mennesker, så vi har ventet på et vejrvindue med alt andet end vestenvind, og mandag ser det ud til at et højtryk giver os sydlig og østlig vind af behagelig vindstyrke. Vi skal regne med 2 til 3 døgn til at krydse over til Peterhead i Skotland. Efter heftig vind og endnu mere regn det seneste døgn er vinden løjet af søndag eftermiddag, så det er tegnet til os om at stævne ud. Vi har derfor brugt dagen i dag på de sidste forberedelser. En god bolognese er lavet på forhånd, så den blot skal varmes op. Vi har monteret dæksbånd, så vi sikkert kan gå på dæk, hvis det er nødvendigt, og vi har gennemgået sikkerhed, tjekket søkort og lavet vagtplan. Endelig har vi taget en god lang eftermiddagslur, så vi er friske til afgang. Natten til i dag var meget urolig, så det blev ikke til meget søvn. Vi var oppe flere gange for at tjekke fendere og fortøjninger.
Den jyske vestkyst er noget helt særligt. Med sommerhus ved Løkken i min barndom har jeg lært at nyde den rå og vindblæste kyst. Der er noget rart ved at blive blæst igennem af den salte vind. Her ved Thyborøn står der i klitterne 25 kæmpe sten med figurer, der hver repræsenterer et af de skibe, der sank ved Jyllandsslaget i 1916. Mere end 8000 mand gik ned med skibene. En smuk mindelund over en fjern fortid.
Det er halvanden uge siden vi forlod vores hjemhavn i Vedbæk og det har været som det som oftest er, når man er sejlere. Vi har nydt og slidt i al slags vejr. Turen fra Vedbæk til Skagen tog 27 timer og vi havde vinden i ryggen. Det giver så dejlig behagelig sejlads. Båden havde god fart og man fornemmer næsten ikke vinden. Vores letvindsejl – genakkeren og Code 0 – gjorde arbejdet.
Vi havde egentlig forestillet os, at vi skulle have oplevelsen med at runde toppen af Danmark og derfra krydse Nordsøen, men Jammerbugt er svær, og med mange dages udsigt til det rette tidspunkt at krydse Nordsøen var Skagen havn heller ikke specielt attraktiv at ligge i, i alt for mange dage. Lige så charmerende Skagen by og omegn kan være lige så ucharmerende er det at ligge i havnen. Skagen havn er først og fremmest en industrihavn, og det er dejligt at se aktiv industri med Karstensens Skibsværft og fiskeri, men mindre dejligt at være omringet af som lystsejler. Vi besluttede derfor at sejle ned til Limfjorden. Inden da fik vi dog nydt et par dage i Skagen med masser af frisk fisk, rejer og muslinger på menuen matchende den gode vin vi har sikret os ombord på Penguin.
Bådreparationer: Et løst forstag som Karsten heldigvis opdagede i tide. Værktøj findes frem og en venlig sjæl i havnen tilbyder at hjælpe. Sådan er sejlerfællesskabet. Thomas fra Skagen sejlerklub er hyggelig, snakkesalig og tilbyder straks at give en hånd med at løse vores lille problem. Seks hænder frem for fire gør, at vores forstag på kort tid igen er sejlstærkt.
Afgang fra Skagen er styret af vinden, og søndag er vinden NNØ og helt perfekt til at gå sydover. En behagelig men begivenhedsløs sejlads til Hals ved Limfjordens udmunding. Det var så den søndag. Sejladsen tog næsten 10 timer.
Bådreparationer: Enderne i skøderne løber ud af strømpen, så de må lige syes. En syslebeskæftigelse imens Karsten laver mad.
Den efterfølgende dag skulle vise sig at være turens hidtil lavpunkt. Jeg ved ikke, hvornår jeg sidst har sunget ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”, men meget hurtigt melder den sig i mit hoved, og der går flere dage, før den fader ud igen. Man skal nok være fra Mors eller Thyholm for med kærlighed at kunne synge ”ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør i kuling fra Hals til Harboør”. Nok havde vi ikke kuling, men vi havde vind og strøm lige imod os, så det blev til 14 timers dødssyg og langsom motorsejlads inden vi nåede Nykøbing Mors kl. 22 om aftenen. Vi forlod Hals kl. 7 samme morgen. Motorsejladsen blev kun afbrudt af et kort forsøg på at sætte sejl da vi endelig kom ud på lidt åben vand efter Løgstør. Endelig, tænkte vi. Det gik ikke godt. Der var stadig 2 knobs modstrøm. Vi skulle sejle op mod vinden og samtidig friskede vinden op til 15 m/s. Det gik mildest talt ikke godt. Der nåede at ryge en dårligt fastsat sejlpind ud af storsejlet og en sjækelskrue fra storsejlsudhalet gik løs. Heftige og kæmpende 20 minutter, hvor sejlene blev rullet ind igen og motoren atter tændt, blev afløst af lidt eftertænksomhed over, hvad der dog gik galt. Vi havde været så ivrige efter at få sat sejl, at vi glemte at orientere os i horisonten.
Vi var udmattede, da vi sejlede ind i Nykøbing Mors, der heldigvis bød på god læ til at lægge til. Niels Jørgen og Jane stod og bød os velkommen. Niels Jørgen og Jane er blevet gode sejlervenner, som vi mødte første gang i sommeren 2017, da vi var nyslåede sejlere. Niels Jørgen har sejlet i flere år end Karsten og jeg har levet, og det er trygt, at netop han tager med på vores første store kryds over Nordsøen.
Bådreparationer: Isætning af sejlpind og sikre den løse sjækel. Jeg er en tur oppe i masten for at give forstagets kugleleje lidt fedt. Bådens skruer og splitter tjekkes.
Vi puster ud i Nykøbing Mors inden vi onsdag morgen i selskab med Niels Jørgen sætter kursen mod Lemvig. Vi sætter sejl og har tre timers forrygende sejlads i bidevind med 5-9 knobs fart. Niels Jørgen har en sikker hånd på rattet. Han har vist savnet at være på vandet. Efter Oddesundbroen må vi tage resten af turen til Lemvig for motor, da kursen igen er med vinden lige i snuden.
Lemvig er en dejlig plet på det danske landkort. Charmerende by og vig, hvor sælerne er beboernes plage, vestenvinden nærværende og naturen er i rigelige mængder, men der er ikke meget sommer over vejret. Det er blevet til tre dage i Lemvig, og vi har alle dagene fået masser af vind og et væld af byger. Fredag formiddag var vi heldige med en bygepause på mere end to timer, så vi fandt vandreskoene frem og lagde 10 km bag os. Først forbi kirkegården. Her ligger tyske soldater og flygtninge i et fjernt hjørne med to navne på hver meget beskedne sten. Lidt derfra ligger britiske piloter. Smukke hvide kors skænket hver enkelt og mellem korsene står smukke roser. Et lille men meget konkret billede på ven og fjende, sejrherre og taber. Vi tager naturstien rundt i det smukke landskab hvis konturer er skabt af istiden.
Ingen bådreparationer i Lemvig, men tiden er gået med at optimere indretningen i vores knap 40 kvm og en større operation med opgradering af VHF radioen er blevet klaret. Og så er vindudsigterne tjekket flere gange om dagen. Vi har studeret og diskuteret, hvornår vinden byder på tre fornuftige sejlerdage over Nordsøen. Vi har adgang til fem forskellige vejrmodeller, der giver deres bud, time for time, på vind, vindstød, bølger, regn og meget mere. Det ene lavtryk har afløst det andet, men vinduet er her godt 1½ uge efter vi forlod vores hjemhavn i Vedbæk. Der er sommerfugle i maven, men forhåbentlig bliver de afløst af et adrenalinkick over, at være kommet vel over Nordsøen. Champagnen er lagt på køl.
