Klar til afgang

Så er tiden kommet, hvor vi skal kaste fortøjningerne. Det er slut juni og vejrudsigten siger, at vinden er i sydøst i morgen. Første planlagte stræk går til Skagen. Vi er så klar, som vi kan være. Der er selvfølgelig altid noget, det ville være godt at have helt styr på, men erfaringen er efterhånden, at det vil der altid være, så nu stævner vi ud og så klarer vi resten henad vejen.

Alverdens opbevaringsløsninger har sikret, at vi nu er indrettet komfortabelt på båden. Alle ting har fået sin plads. Bagbordskahytten er blevet til opbevaringsrum til alt fra vores cykler og dykkerudstyr til reservedele og starlink.

En pæn portion af vores formue er lagt hos Rejseklinikken, der har pumpet os med alverdens vacciner. Hepatitis, dengue feber, rabies og tyfus kan bare komme an.

Vi har samlet til vores eget skibsapotek med alverdens medicin. Apotekeren spurgte undrende til det meget brede spekter af receptpligtig medicin, der skal håndtere alt fra søsyge til anafylaktisk chok. Det er blevet til næsten 5.000 kr. medicin, som vi håber, at vi slet ikke får brug for.

Jeg har efterhånden været oppe i masten nogle gange. Vi har udfordringer med vores fald til vores store forsejl – Code 0. Faldet har udveksling og snor jeg så meget og så stramt, at vi kun kan få det ned igen, ved at jeg kommer op i masten. Det er selvfølgelig ikke holdbart. Erfarne sejlere fortæller os, at løsningen er, at tage faldet ned (det er 70 meter langt) og trække det efter båden i vandet imens vi sejler, så retter det sig ud igen.

Anker er en videnskab for sig. Alverdens modeller er studeret og vurderet. Når vi, ude i den store verden, ankrer op i en bugt eller atol, så skal anker og kæde kunne holde båden i al slags vind og vejr. Det er sikringen af både vores nattesøvn og af Penguin. Ankeret er derfor opgraderet fra et 20 kg Delta anker til et Mantus anker på 29 kg.

Nu er det jo oppe i tiden at sikre, at man kan klare sig i en krisesituation. Vi har lyttet til forsvarsministeren …. eller også har vi bare forberedt rammerne for den ultimative frihedsfølelse. Således producerer vi vores egen strøm med solceller, vi kan lave saltvand til ferskvand, vi er udstyret med to fiskestænger, og vi har anskaffet os satellitkommunikation. Og skulle GPS-signalerne ryge, så har vi papirsøkortene klar. Vi er klar.

En anden tidligere minister har engang sagt, at mere overvågning giver mere frihed. Det er nok det værste vrøvl, der længe er blevet sagt. Men man kan til gengæld godt underlægge sig frivillig overvågning for at skabe tryghed, ikke mindst for ens nærmeste. Vi har derfor på eget initiativ og helt frivilligt underlagt os overvågning i form af konstant satellit-tracking af Penguins position, kurs og tilbagelagt rute. På siden ”vores position” kan alle se, hvilken rute vi har sejlet, og hvor vi er.

Vi har sagt farvel og på gensyn til de fleste. Den mindre sjove del af beslutningen om, at stævne ud. Men vi glæder os usigeligt meget. Vi udlever vores drøm, og så ved vi, at der heldigvis er masser at vende hjem til igen.